Tekst: Lukasz M. Winiarski; Udgivet af Krop+Fysik.
Artrose (slidgigt) i hænderne er en lidelse som tusindvis af danskere kender til. De stive og smertefulde fingerled kan gøre dagligdagen udfordrende. Lidelsen kan ikke kureres, men der er flere ting du kan gøre, for at dæmpe smerterne og opnå bedre funktion.
Artrose (også kaldet slidgigt) er en kronisk ledsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges. Artrose er en yderst almindelig lidelse, og næst efter knæ og hofte er det hånden som oftest bliver ramt af artrose.
Alle kan risikere at udvikle artrose i hænderne, men risikoen stiger markant med alderen og er generelt højere hos kvinder. Der findes ikke eksakte tal, men amerikanske studier anslår at 26 % af alle kvinder og 13 % af alle mænd over 70 år har artrose i hænderne. Vi kan forvente en stigning i antallet danskere med hånd-artrose, i takt med at der bliver flere ældre mennesker.
Forskellige typer og årsager
Der findes forskellige typer af artrose i hånden, fx artrose i tommelfingers rodled, artrose med knogleudvækster og såkaldt erosiv artrose. De fingerled som påvirkes mest, er som regel fingrenes mellem- og yderled, og det er primært bløddelene (muskler, sener mv.) og ledbrusken der påvirkes. Bløddelene kan blive stramme og ømme, og brusken tyndere og mere skrøbelig. Sidstnævnte skyldes ikke slitage, men en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet. Desuden kan vedvarende hævelse i leddet også bidrage til at brusken ødelægges.
Artrose er muligvis arveligt, og derudover kan alder, køn, håndskader, langvarige belastninger og ikke mindst overvægt øge risikoen for at udvikle artrose i hænderne.
Symptomer og konsekvenser
Det er individuelt i hvor høj grad artrose påvirker ens helbred, men de typiske symptomer er hævelse, smerter og stivhed i leddene. Mange klager over morgenstivhed i fingrene, og smerter som kan forværres både ved aktiviteter og ved inaktivitet. Nogle udvikler hårde knuder, typisk ud for fingrenes yderste led, og senere i sygdomsforløbet kan der opstå større led-deformiteter og nedsat kraft. En norsk undersøgelse har vist at greb-styrken (kraften når man knytter hånden) hos kvinder med hånd-artrose er reduceret til under 60% af raske kvinders styrke
Det kan derfor have store konsekvenser for ens liv hvis en eller begge hænder er ramt af artrose. De daglige aktiviteter bliver i høj grad påvirket, og mennesker med hånd-artrose melder om dårligere sundhedsrelateret livskvalitet end den generelle befolkning, og har i højere grad problemer ift. arbejdsaktiviteter.
Behandling
Diagnosen artrose i hænderne stilles af en læge og kan konstateres ved røntgen eller ultralydsskanning, men fordi røntgenfund sjældent stemmer overens med hvordan patienterne reelt er påvirket, stilles diagnosen ofte på bagrund af symptomerne, og det er da også dem der danner baggrund for en evt. behandling.
Der findes indtil videre ingen medicinsk behandling der kan kurere artrose, og derfor går behandlingen som udgangspunkt ud på at lindre symptomerne. Når det gælder tommelfingerens rodled, kan en operation dog komme på tale, hvis det ikke lykkes at lindre symptomerne på anden vis. Medicinsk behandling eller operation kan være forbundet med bivirkninger, og derfor er der behov for forskning inden for andre behandlingsformer. Desværre mangler der god kvalitetsforskning der har set på virkningen af træning. Der findes internationale studier som viser positiv effekt af træning på smerter, ledstivhed og håndfunktion, men kun få, og man ved fx ikke med sikkerhed hvilke øvelser der hjælper bedst på forskellige typer af hånd-artrose, eller hvor meget eller ofte man skal træne.
Men når det gælder artrose i knæ og hofte, er der i dag god erfaring og videnskabeligt belæg for det såkaldte GLA:D program (Godt Liv med Artrose i Danmark), hvor et træningsforløb superviseret af fysioterapeuter kombineres med patientuddannelse og vægtreduktion ved behov. Og selvom der ikke findes nær så meget forskning om artrose i hænderne, bør de tusindvis af danskere der lever med artrose i hænderene, anbefales at afprøve lignende behandlingstiltag i form af patientuddannelse og specifik træning. Desuden er generel træning, skinner og manuel terapi både billigt og forbundet med meget lav risiko for bivirkninger.
Har du artrose i hænderne, så tal med din læge om muligheden for at blive henvist til en ergo- eller fysioterapeut med erfaring inden for håndterapi eller reumatologiske lidelser i bevægeapparatet.
| Hvad kan jeg gøre? Hvilke tiltag der kan afhjælpe smerter og nedsat funktion, er individuelt og afhænger blandt andet af symptomer, sygdomsfase, funktionsniveau og behov. Her får du 5 kvalificerede ideer som hverken involverer medicin eller operation: – Mange har gavn af forskellige hjælpemidler for at kunne bruge hånden til daglige aktiviteter. Det kan ikke blot gøre dagligdagen nemmere, men også mindske risikoen for at overbelaste albue og skulder, som man typisk bruger for at skåne hånden.En aflastende bandage eller specialfremstillet skinne kan ligeledes være en hjælp til at øge funktionen og dæmpe smerterne. Vær dog opmærksom på ikke at bruge den for længe eller for ofte. – Der findes en række forskellige øvelser til at bedre hånd-funktionen, men det er vigtigt at tale med en terapeut før du begynder at træne. Ud over træning af hånden kan der være behov for træning af albue, skulder og nakke. Terapeuten vil, i samarbejde med dig og baseret på en undersøgelse af din hånd, sætte mål for din behandling og designe et træningsprogram der passer til netop dit behov. På den måde kan du sikre høj kvalitet og god effekt af din træning. – Generel træning og aktivitet anbefales. – Manuel terapi kan i nogle tilfælde genvinde bevægelighed og mindske ledsmerter. – Smertelindring findes i mange former. Læs fx artiklen ”Dæmp smerten – uden medicin” Her finder du øvelser for smerter og nedsat funktion i hånden |
Kilder, litteratur 1. Østerås N, Kjeken I, Smedslund G, Moe RH, Slatkowsky-Christensen B, Uhlig T, Hagen KB. Exercise for hand osteoarthritis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2017. 2. Yuqing Zhang, Jingbo Niu, Margaret Kelly-Hayes, Christine E. Chaisson, Piran Aliabadi, and David T. Felson. Prevalence of Symptomatic Hand Osteoarthritis and Its Impact on Functional Status among the Elderly. American Journal of Epidemiology 2002. 3. W. Y. Kwok, J. W. M. Plevier, F. R. Rosendaal, T. W. J. Huizinga, and M. Kloppenburg. Risk Factors for Progression in Hand Osteoarthritis: A Systematic Review. Arthritis Care & Research, Vol. 65, No. 4, April 2013. 4. L Mancarella et al. Synovial Inflammation Drives Structural Damage in Hand Osteoarthritis: A Narrative Literature Review. Curr Rheumatol Rev. 2016 Sep 09. 5. K.T. Jørgensen et al. Socio-demographic factors, reproductive history and risk of osteoarthritis in a cohort of 4.6 million Danish women and men. Osteoarthritis and Cartilage 19 (2011). 6. Magni et al. The effects of resistance training on muscle strength, joint pain, and hand function in individuals with hand osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Arthritis Research & Therapy (2017) 19:131 7. Kjeken I, Dagfinrud H, Slatkowsky-Christensen B, Mowinckel P, Uhlig T, Kvien TK, et al. Activity limitations and participation restrictions in women with hand osteoarthritis: patients’ descriptions and associations between dimensions of functioning. Annals of the Rheumatic Diseases 2005;64(11):1633–8. Kilder, internet https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/haandled-og-haand/artrose-tommelfinger/ https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/albue-underarm-haand/heberdens-knuder/ https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/ https://www.nice.org.uk/guidance/cg177/chapter/Key-priorities-for-implementation#non-pharmacological-management https://www.glaid.dk/index.html |