Ved at forebygge overbelastning af hænderne kan du undgå en dominoeffekt, hvor problemerne breder sig til resten af kroppen. Heldigvis kan smerter i hænderne både forebygges og afhjælpes.
Tekst: Lukasz Winiarski; Foto: Shutterstock, Anna Johansson; Krop+Fysik 03.2023
Skader, overbelastning og smerter i hænderne kan have store konsekvenser for ens livskvalitet og funktionsevne. At have ondt i hænder eller fingre kan betyde at der er en række aktiviteter og funktioner man ikke længere kan, og det kan påvirke både fritiden og arbejdssituationen, og potentielt føre til økonomiske omkostninger for både den enkelte og samfundet.
Skader og smertetilstande i hænderne kan stamme fra akutte traumer, langvarige overbelastninger eller sygdomme. De akutte lidelser inkluderer fx brud, forstuvninger og andre skader på knogler, ledbånd, muskler og sener i hånden og håndleddet. Sygdomme som kan påvirke hænderne, er bl.a. gigt eller artrose – fx er artrose i tommelfingerens rodled en af de mest almindelige årsager til smerter i hånden hos ældre mennesker. Du kan læse mere om hånd-artrose på krop-fysik.dk.
Denne artikel handler om håndsmerter der skyldes overbelastning, fx efter gentagne bevægelser, akavede arbejdsstillinger eller brug af fx computer, værktøj eller maskiner.
Arbejdsrelateret overbelastning
Skader, smerter og overbelastninger i hænderne kan være en plagsom del af hverdagen, især for dem der har fysisk krævende erhverv. Men det er ikke kun dem der udfører tungt arbejde, der er i risiko. Faktisk viser undersøgelser at håndskader udgør hele 41 % af alle arbejdsrelaterede skader, og de kan opstå i alle slags arbejdsstillinger, ikke kun dem med en høj belastning. Eksempelvis kan også lang tids brug af computer på arbejdspladsen føre til smerter i hænder og håndled. Et studie af kontor-ansatte viste at 77 % havde haft smerter i mindst én del af kroppen inden for det sidste år, heraf blev smerter i hånd eller håndled rapporteret af 35 % af deltagerne. I det pågældende studie viste det sig at risikoen for de såkaldte muskuloskeletale smerter steg med alderen, og hvis man var højrehåndet, led af udbrændthed eller havde lav jobsikkerhed.
Heftig brug af smartphones har også vist sig at være forbundet med smerter i hænder og håndled
Blandt andet kan seneskedebetændelse ved tommelfinger og håndled (også kendt som De Quervain syndrom
DQS), opstå på grund af gentagne bevægelser af tommelfingeren ved bl.a. smartphone-brug. En systematisk gennemgang af forskningen konkluderer at der er en sammenhæng mellem hyppigheden af tekstbeskeder og forekomsten af DQS, ligesom også internetbrowsing og spil på mobiltelefoner er forbundet med samme tilstand.
Overbelastning af hånden ved hverdagsaktiviteter kan også føre til karpaltunnelsyndrom (KTS). KTS er en tilstand der opstår fordi der er tryk på en stor nerve på håndfladesiden af håndroden. Op til 2 % af den erhvervsaktive del af befolkningen angives at have KTS, og der er påvist en øget risiko for KTS ved arbejdsfunktioner der indebærer en kombination af kraft og mange gentagelser, og ved brug af hånd-arm-vibrerende værktøjer. Gentagne bevægelser af håndleddet, direkte tryk på nerven, irritation fra andre væv med hævelse i området, hormonelle ændringer og medicinske tilstande som diabetes eller leddegigt kan også føre til KTS. Syndromet giver typisk symptomer som smerter og sovende fornemmelser og kan resultere i nedsat følesans og kraft i hånden og tommel-, pege-, og langfinger.
Påvirker andre dele af kroppen
Håndskader kan få konsekvenser der rækker ud over den oprindelige skade. Ofte oplever folk smerter og begrænsninger i andre dele af kroppen, såsom albue, skulder og nakke – muligvis fordi de har bevæget sig anderledes pga. håndskaden. Dette kan med tiden føre til yderligere skader og smerter i andre områder. En nyere undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital har vist at 40 % af patienter med en håndskade også oplevede lidelser i muskler og led i albue, skulder og/eller nakke.
Men der er håb! For hvis patienter der har følge-lidelser i albue, skuldre og nakke, modtager individualiseret patientuddannelse, øvelser og eventuelt manuel behandling med fokus på albue, skuldre og nakke sammen med behandlingen for håndskaden, kan det mærkbart nedbringe generne, konkluderer en nyere undersøgelse.
Undersøgelse og behandling af håndskader
Har du smerter, er du kommet til skade, eller oplever du andre problemer med dine hænder, så er det vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt.
Ubehandlede håndskader og overbelastninger kan som nævnt føre til øget smerte, nedsat funktion i hånden og med tiden også vedvarende problemer i hånden og andre dele af kroppen
Der findes mange behandlingsmuligheder, herunder fysioterapi, ergoterapi, medicin og i nogle tilfælde kirurgi. Hvis du har været udsat for et akut traume, kan det være en god idé at blive undersøgt med henblik på at udelukke mere alvorlige skader som brud på knogler eller overrivning af ledbånd eller sene. Er disse skader udelukket, kan en fysioterapeut eller ergoterapeut med erfaring inden for håndterapi eller muskuloskeletal fysioterapi hjælpe til at identificere problemerne og igangsætte relevant behandling eller genoptræning der kan hjælpe til at reducere smerterne og forbedre funktionen i hånden.
Forebyggelse
Forebyggelse er vigtigt, og selvom det stadig er uklart præcis hvilke øvelser der skal til, og hvordan man bedst indfører forebyggende programmer på arbejdspladsen, kan en fokuseret indsats og særlige øvelsesprogrammer for hænder og overkrop potentielt begrænse forekomsten af håndskader og overbelastninger i arbejdsmiljøet. Tal derfor gerne med din arbejdsgiver om muligheden for træning på din arbejdsplads.
Er skaden sket, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt også at afprøve forskellige lægemidler eller kompressionsstrategier (fx elastiske forbindinger) for at reducere smerter og hævelse i hånden. Hvis andre behandlingstiltag ikke har været tilstrækkeligt effektive, kan en kirurgisk behandling overvejes. Tal med din læge om muligheden for at blive henvist til en håndkirurg, ergoterapeut eller fysioterapeut med erfaring inden for det håndkirurgiske, håndterapeutiske og/eller muskuloskeletale speciale.
Evidensbaseret praksis tager højde for den nyeste forskning og viden på området og sørger for at behandlingen skræddersyes til den enkelte person og vedkommendes specifikke diagnose, behov og præferencer. Ingen personer eller skader er ens, og derfor vil en skræddersyet behandling, hvor du selv inddrages aktivt i beslutninger om behandlingen, sandsynligvis give det bedste resultat.
8 gode råd: Forebyg smerter i hånden
1. Skift mellem tunge og lette opgaver.
2. Hold regelmæssigt pauser når du udfører gentagne eller tunge opgaver.
3. Undgå at holde håndleddet bøjet i længere tid, fx når du holder et værktøj eller en mobiltelefon, eller hvis du skal klemme eller gribe.
4. Overvej evt. andre måder at løse opgaven på.
5. Brug udstyr med bredere greb eller håndtag.
Når du har symptomer
6. Når du har ondt, og i dine (mini)pauser i opgaver hvor du bruger hånden: Udfør bevægelighedsøvelser som de nedenstående, hvor nerver og sener i hånden og fingrene glider. Det skal være inden for smertetolerancen.
7. Start samtidigt med styrkeøvelser for hænder og fingre, så du igen kan udføre dagligdags aktiviteter uden problemer. Du kan finde et program på krop-fysik.dk.
8. Har du symptomer som sovende fornemmelser i fingrene, kan du om natten afprøve en ortose (skinne) der holder håndleddet i en neutral position. Har du gener relaterende til De Quervain syndromet, kan en aflastende tommel-ortose bruges ifm. dagligdags aktiviteter.
Referencer:
Winiarski LM, Livoni JD, Madsen PV, Rathleff MS, Larsen P. Concurrent musculoskeletal complaints in elbows, shoulders, and necks after common hand and forearm injuries or conditions: a cross-sectional study among 600 patients. J Hand Ther 2021;34:543–8.
Winiarski LM, Larsen P, Rathleff MS. Patient-centered management strategy for concurrent musculoskeletal complaints in elbows, shoulders, and neck after an isolated hand/forearm complaint: A prospective interventional study. Hand Surg Rehabil. 2022 Nov 6:S2468-1229(22)00448-0. doi: 10.1016/j.hansur.2022.10.008.
Trybus M, Lorkowski J, Brongel L, Hladki W. Causes and consequences of hand injuries. Am J Surg 2006;192:52–7.
Larsen CF, Mulder S, Johansen AMT, Stam C. The epidemiology of hand injuries in the Netherlands and Denmark. Eur J Epidemiol 2004;19:323–7.
Leixnering M, Quadlbauer S, Szolarcz C, Schenk C, Leixnering S, Körpert K. Prävention von Handverletzungen – Aktueller Stand in Europa [Prevention of hand injuries – current situation in Europe]. Handchir Mikrochir Plast Chir. 2013 Dec;45(6):339-43. German. doi: 10.1055/s-0033-1358732.
Oha K, Animägi L, Pääsuke M, Coggon D, Merisalu E. Individual and work-related risk factors for musculoskeletal pain: a cross-sectional study among Estonian computer users. BMC Musculoskelet Disord. 2014 May 28;15:181. doi: 10.1186/1471-2474-15-181.
Morgan SD, Sivakumar BS, An VG, Sevao J, Graham DJ. A Review of De Quervain’s Stenosing Tenovaginitis in the Context of Smartphone Use. J Hand Surg Asian Pac Vol. 2020 Jun;25(2):133-136. doi: 10.1142/S2424835520300029. PMID: 32312208.
Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin: Kliniske retningslinjer for karpaltunnelsyndrom (2019)
Lewis KJ, Coppieters MW, Ross L, Hughes I, Vicenzino B, Schmid AB. Group education, night splinting and home exercises reduce conversion to surgery for carpal tunnel syndrome: a multicentre randomised trial. J Physiother. 2020 Apr;66(2):97-104. doi: 10.1016/j.jphys.2020.03.007. Epub 2020 Apr 11. PMID: 32291222.
Boyette J, Bell J. A scoping review of the use of exercise-based upper extremity injury prevention programs for industrial workers. J Hand Ther. 2021 Apr-Jun;34(2):250-262. doi: 10.1016/j.jht.2021.04.020.